Forsøg på at stille nazister til regnskab fortsætter - dansker er stadig på top 10-liste.
Alois
Brunner og Aribert Hein.
De står stadig allerøverst på den liste over de naziforbrydere, som Simon Wiesenthal
Center (SWC) brændende ønsker retsforfulgt.
Og det gør de, selvom det sandsynligvis er en jagt
på spøgelser.
SWC har netop offentliggjort dets årlige rapport,
og af den fremgår det, at der i 2010 var en markant stigning i antallet
af undersøgelser mod mennesker under mistanke - og i mange tilfælde
dømt - for forbrydelser under Den Anden Verdenskrig.
Men Brunner og Hein bliver næppe indkredset - i hvert
fald ikke i live.
Ingen kender deres skæbne
Brunner samarbejdede meget tæt med Adolf Eichman omkring udryddelsen
af Europas jøder. Hein var læge i en række kz-lejre og i Matthausen
udførte han en række forsøg, der kostede i hundredvis af jøder
livet.
At de to står allerøverst Simon Wiesenthal Centers
liste over de mest eftersøgte nazi-forbrydere skyldes primært, at
ingen kender deres skæbne.
Man ved at Brunner i mange år levede i sikkerhed i
Syrien, der ikke ville udlevere ham til retsforfølgelse. Han er sidst
set i 2001 - og lever han i dag fylder han 99 år.
Hein flygtede i 1962 umiddelbart inden sin retssag.
Han har formentlig opholdt sig i Egypten. I 2009 forlød det, at han
døde i 1992, men det er ikke bekræftet.
Døde inden retssag
Derimod ved man med sikkerhed, at de ti, der står på den egentlige
liste, alle - med en enkelt udtagelse - lever.
Joseph Kunz, der er nummer tre på listen, døde inden
han kunne retsforfølges.
LÆS MERE: Eftersøgt nazist døde inden retssag
Listen er fra 2010 og rummer stadig Kunz, og den vil
først - oplyser SWC i Israel til kpn.dk - blive revideret ved udgangen
af dette år eller i begyndelsen af 2012.
På listen befinder sig stadig danskeren Søren Kam,
der er placeret på syvende-pladsen.
Ungarer topper listen
Øverst står ungarere Sandori Kepiro, der er på fri fod i sit hjemland.
Kepiro er ansvarlig for at have organiseret massemord
på mindst 1.200 civile i Novi Sad i Serbien den 23. januar 1942.
Han blev dømt for sine forbrydelser allerede i 1944, men aldrig straffet.
I 1946 blev han dømt in absentia.
Ungarn har ikke ønsket at effektuere hans oprindelige
dom, men har indledt en ny undersøgelse. Denne har foreløbig varet
i tre år uden at der er gjort de helt store fremskridt.
Søren Kams historie
Danskeren på syvende-pladsen er Søren Kam, der er mistænkt for mordet
på BTs redaktør Carl Henrik Clemmensen den 30. august 1943 i Lundtofte.
Hans historie siger meget om, hvor vanskeligt det
er at kæmpe på tværs af landegrænser, når det handler om udlevering
af retsforfølgning af nazi-forbrydere.
Kam kæmpede på tysk side på Østfronten i SS-Panzer-Division
Wiking. Han opnåede rang af SS-Obersturmführer og tildelt Jernkorset.
Under en orlov i Danmark fik han til opgave at organisere
Schallborgkorpset hvis formål det var at bekæmpe den danske modstandsbevægelse.
Medskyldig henrettet
I den forbindelse deltog han i nedskydningen af Carl Henrik Clemmensen
sammen med sine danske SS-kammerater Jørgen Valdemar Bitsch og
Knud Flemming Helweg-Larsen.
Sidstnævnte blev efter krigen dømt og henrettet for
mordet.
Bitsch forsvandt sporløst og Kam flygtede til Tyskland,
hvor han i 1956 blev tysk statsborger.
Adskillige forsøg
Der har i adskillige år været gjort forsøg på at få Søren Kam retsforfulgt,
men til dato er det ikke lykkedes.
I 1968 undersøgte anklageren i München danskerens
rolle i likvideringen af Clemmensen, og her erkendte Kam, at han
havde skudt på BT-redaktøren. Men først da denne var dræbt af Helweg-Larsen.
Sagen blev henlagt i 1971 på grund af manglende beviser mod Kam.
I 1995 kom Søren Kam atter på alles læber, da han
i Østrig deltog i et Waffen-SS-stævne for krigsveteraner. Han blev
filmet og genkendt af mange danskere, der kendte til hans gerninger
under besættelsen.
Erkendte at han skød
I 1997 blev obduktions-rapporten om Clemmensen fundet frem, og der
var så meget der ikke stemte, at Søren Kam i 1998 erkendte, at
han skød mod redaktøren i nødværge. Men dette gav ikke anledning
til yderligere skridt imod ham.
Instruktøren Søren Fauli - barnebarn af Carl Henrik
Clemmensen - lavede i 2004 dokumentar-filmen "Min morfars morder."
I filmen opsøgte han Søren Kam i Tyskland og sagen
mod ham skabte igen avisoverskrifter - og politisk aktivitet - i
Danmark og Tyskland.
Fængslet in absentia
I december 2004 blev Søren Kam af retten i Lyngby fængslet in absentia
sigtet for mordet på Clemmensen. Kam nægtede sig fortsat skyldig.
To år senere tilsluttede Tyskland sig en international udleveringaftale,
og i august 2006 anmodede den danske stat om udlevering af Kam.
Den 21. september 2006 blev han anholdt i Tyskland
og fængslet frem til den 12. oktober.
I februar 2007 afviste Tyskland at udlevere Kam. Retten
fandt ikke, at der var tale om mord, men manddrab, og dermed var
sagen forældet.
Senere blev Søren Kam - på baggrund af oplysninger
fra SWC - mistænkt for at have udleveret personoplysninger om danske
jøder til tyskerne, men dette afviste det danske justitsministerium
i 2008.
Heftigt politisk debat
Kam-sagen har i årevis været genstand for en heftig politisk debat
herhjemme, men faktum er at den nu 88-årige videre SS-officer Søren
Kam stadig lever og bor i Tyskland uden nogensinde at være stillet
for retten i forbindelse med likvideringen af den populære BT-redaktør
eller andre gerninger.
I øjeblikket tyder intet på, at det vil ske.
Og det på trods af at antallet af igangværende sager
i mod mennesker, der er mistænkt for forbrydelser under Den Anden
Verdenskrig, er steget voldsomt i Tyskland i 2010 i forhold til året
før.
Kraftig stigning i Tyskland
Antallet af verserende sager i Tyskland er steget fra 27 i 2009 til
177 i 2010. Antallet af igangværende sager topper i Polen med 316
i 2010 mod 270 årets før.
I alt var der i 2010 omkring 852 verserende sager
mod 706 i 2009.
Lederen af Simon Wiesenthal Centers afdeling i Israel,
Efraim Zuroff - forfatter af den årlige rapport - giver udtryk for
stor tilfredshed med stigningen og siger i den forbindelse blandt
andet:
Manglende politisk vilje
"
I forbindelse med retsforfølgelse af krigsforbryderne er det sværeste
ikke nødvendigvis at opspore dem eller deres alder - selvom det af
indlysende grunde er et problem - men mangel på politisk vilje."
Og han fortsætter:
"Det er klart at vi nærmer os enden på
den periode, hvor det overhovedet er muligt at udføre dette arbejde.
Dette har motiveret mange af de lande, der har den politiske vilje,
til at gøre en ekstra indsats for at retsforfølge tidligere nazister."
SE VIDEO: Interview med Efraim Zuroff - den sidste
nazijæger
Mens Tyskland - sammen med USA - får topkarakter af
SWC, så skraber Østrig bunden. Selvom SWC har kendskab til flere
nulevende naziforbrydere bosiddende i Østrig, har der her ikke været
ført en sag de seneste 30 år.
Listens nummer to
Blandt de kendte naziforbrydere, der bor i Østrig er blandt andre
den tidligere politichef i Kroatien Milivoj Asner, der er ansvarlig
for udryddelsen af adskillige hundrede mennesker under Anden Verdenskrig.
Han, der er nummer to på SWC's liste, ar sigtet i
Kroatien, men Østrig nægter at udlevere ham.
Dog understreger Efraim Zuroff, at der i Østrig i
2010 blev åbnet 28 sager mod kun fem året før. Dette giver, mener
SWC-lederen, håb om at retfærdigheden må ske fyldest i forhold til
Milivoj Asner.
78 dømt siden 2001
Siden 2001 er 78 nazi-forbrydere blevet dømt for deres ugerninger
under krigen. I 2009-2010 er der faldet fem domme. Tre in absentia
i Italien og to i Tyskland, hvor sagen mod John Demjanjuk stadig
kører.
Også forsøgene på at få Demjanjuk dømt for sine forbrydelser
har optaget retssystemet i Israel, USA og Tyskland i flere årier.
I forbindelse med udsendelsen af den årlige status-rapport
fra SWC har givet udtryk for bestyrtelse, da det via en strengt hemmeligholdt
rapport blev klart, at CIA i flere tilfælde har hjulpet eftersøgte
nazi-forbrydere.
Blandt disse Otto Von Bolschwing, der var en af Adolf
Eichmans nære samarbejdspartnere i forbindelse med jøde-udryddelsen.
LÆS OGSÅ: CIA hjalp nazi-spidser
Zuroff, der står i spidsen for "Operation
Last Chance", har udgivet en bog med samme titel og i forbindelse med udgivelsen af denne
antydede han, at tiden måske nu snart er inde for SWC at droppe listerne
over retssager og listen over de mest ønskede udleveringer af naziforbrydere.
Den holdning har han - set i lyset af viljen til at
rejse flere sager - ændret, og han siger blandt andet til BBC:
"Taget den positive udvikling i Tyskland
i betragtning vil det være dumt af mig, at slutte mit arbejde nu."
kpn.dk
|
